Dette dogme-foto viser en syngende turteldue i Stensbæk Plantage ved Arnum i Sønderjylland.
Dagens udflugt var nemlig lagt i dette område. Det var så første gang, jeg havde fornøjelsen af at se en turteldue. Denne syngende turteldue var meget svær at komme tæt på – den var utrolig nervøs og fløj væk, hver gang jeg nærmede mig lidt. Til gengæld fløj den i ring til en 3-4 forskellige træer og sang konstant, og vendte også flere gange tilbage til samme træ som på fotoet!
Stensbæk Plantage er iøvrigt et rigtig dejlig område med en skøn fred og ro. Vi sad i skoven i lidt over et par timer med madpakke, kaffe osv. Pludselig fik besøg af flagspætten, den lod sig ikke genere af vores tilstedeværelse. Altid et skønt syn sådan en Stor Flagspætte.

Der var også meget “blomster og bien” i skovbunden, og kameraet kom da også på arbejde for at komme så tæt på som muligt.

Denne flotte guldsmed blev – med megen møje og besvær – fanget af linsen over Arrild Fiskesø´s vande. Dagens oprindelige udflugtsmål – Arrild Ferieby – vi har nemlig haft et sommerhus i området for nogle år siden. Det blev til et dejligt gensyn.




1. Comment by Madame
23/maj/2009 at 19:51
Sikke dejlige naturoplevelser du har haft! Jeg har aldrig set en turteldue før, men nu har jeg set nogle billeder på Google – det er jo en meget smuk fugl. Men den store flagspætte har vi her ved foderbrættet. Tænk at der er guldsmede allerede …
2. Comment by Per
24/maj/2009 at 18:42
Ja det var også en rigtig dejlig dag. Vi stoppede helt tilfældigt et sted, hvor turtelduen er – viser det sig – kendt for at være. Det er mest i det sydlige jylland, den lever hertil lands. Så hedder det vist ikke syngende men kurrende når det er duer, og kurre det gjorde den! Flagspætten er iøvrigt en hun – ingen rød plet på issen! og guldsmedene var dælme svære at fotografere – bare det at få focus…