Efter lang tids vintervejr uden fuglekigning tog jeg chancen i dag og kørte til Kammerslusen ved Ribe.

Ved Ribe Holme var der en hel del fugle – vandet var ikke frosset til endnu, så grågæsssene og sangsvanerne var talrigt til stede. Dagens overraskelse var et par Lille Lappedykker, der ivrigt fouragerede.

Ved selve Kammerslusen var det, der faldt i øjnene en større flok Stor Skallesluger og en enkelt Blå Kærhøg.

Derefter gik der lidt ged i den – dagens store klovn = blogføreren, der troede, han kunne køre den samme vej retur fra Kammerslusen, som han plejer, fik i stedet placeret vognen i en stor snedrive lige ved indkørslen til Jedsted Engvej. Heldigvis skete der ikke andet end lidt ridser på blogførerens stolthed, og så måtte han pænt vente i 3 stive timer på Falcks assistance. Så det blev en rigtig lang eftermiddag ;-)