Åndernes magt?
Efter en lidt hektisk uge => Lørdag fødselsdagsmiddag i Fredericia hos yngste datter, der fyldte 28 år – Søndag stor 80 års fødselsdagsfest hos en af damerne fra gaden – Mandag vender vi lige tilbage til – Tirsdag spinning – Onsdag bestyrelsesmøde i firmaet, efter normal arbejdstid vel at mærke og endelig spinning Torsdag aften.
Mandag aften var vi i “Åndernes Magt” så at sige. Vi var nemlig til et foredrag med Steen Kofoed i Kolding. Det er i øvrigt anden gang, vi var til foredrag med ham, så vi var godt klædt på. Steen Kofoed blev jo landskendt, da udsendelserne “Åndernes Magt” og “Fornemmelse for mord” løb over de danske fjernsynsskærme for nogle år siden. Det var omkring det tidspunkt, vi var til det første foredrag med ham.
Nu er det ikke fordi, jeg er til så meget mambo/jambo, men de fleste foredragsholdere har altid et eller andet godt at byde på, så man skal ikke altid lade sig snyde af emnet, men gå til sagen med et åbent sind.
Til stor skuffelse for en del tilhørere – vil jeg tro – blev det ikke til så meget “sjov og ballade”, men mere et foredrag om positiv livssyn og gennemgang af en teori om genbrug af alle de evner og ting vi lærer gennem livet. For mig virker det også som et stort spild, at når vi engang skal væk herfra, så er alt det vi har lært igennem et langt liv pludselig fuldstændig spildt.
Her gav Steen Kofoed, så folk en mulighed for at tro på noget andet end lige netop religion, og det er da helt sikkert en masse mennesker, der har brug for!



Det lyder meget spændende, Per! Og flot at din kone kan slæbe dig med til noget, som ikke helt er din boldgade.
@Madame,
Jeg vidste, det kunne interessere dig
Det skal jo heller ikke være mig, der bestemmer hver gang, og man bliver jo aldrig for gammel til høre noget nyt