Posts tagged ·

Grågås

·...

Gæslinger over det ganske gåseland

5 comments

For ikke ret lang tid siden gik grågæssene rundt og skuttede sig i is og sne, men læs nu bare denne gode historie fra DOF:

Den lange vinter med isdække det meste af marts fik familielivet hos de danske grågæs til at trække ud. Det forsinkede forår behøver dog ikke at blive det forsømte, og nu er der gulgrønne gæslinger overalt på enge og græsarealer ved grågåsens danske ynglelokaliteter

via Dansk Ornitologisk Forening – om fugle, natur og naturbeskyttelse.

Kammerslusen today

7 comments

Efter lang tids vintervejr uden fuglekigning tog jeg chancen i dag og kørte til Kammerslusen ved Ribe.

Ved Ribe Holme var der en hel del fugle – vandet var ikke frosset til endnu, så grågæsssene og sangsvanerne var talrigt til stede. Dagens overraskelse var et par Lille Lappedykker, der ivrigt fouragerede.

Ved selve Kammerslusen var det, der faldt i øjnene en større flok Stor Skallesluger og en enkelt Blå Kærhøg.

Derefter gik der lidt ged i den – dagens store klovn = blogføreren, der troede, han kunne køre den samme vej retur fra Kammerslusen, som han plejer, fik i stedet placeret vognen i en stor snedrive lige ved indkørslen til Jedsted Engvej. Heldigvis skete der ikke andet end lidt ridser på blogførerens stolthed, og så måtte han pænt vente i 3 stive timer på Falcks assistance. Så det blev en rigtig lang eftermiddag ;-)

Krydstogt dag 8 (del 1)

3 comments

lunder

  • Udsigt fra Vigur – de fleste fugle på billedet er Lunder alias Søpapegøjer

Isafjordur – turens absolutte mindste anløbsby – ankom vi til lørdag den 13. juni om morgenen.

Herfra skulle vi på udflugt til fugleøen Vigur til hvad der skulle vise sig at være turens helt klare højdepunkt. Jeg vil endda gå så vidt at sige, at dagen blev et af højdepunkterne i mit liv indtil videre.

Jeg tog omkring 250 billeder på turen, så det har været et stort arbejde at sortere dem for at finde de bedst egnede til denne side, og jeg har da også været nødt til at dele dagen i 2 dele.

Vigur ejes og beboes kun af én familie, der har boet på øen i generationer, og vi var endda så heldige, at guiden på vores båd er vokset op på øen og altså højst sandsynlig er den, der overtager øen efter hans forældre.

Flyvende grågås

  • Flyvende grågås på turen derud

Rødben

  • Rødben var ikke helt tilfreds med alle de turister

ternelanding

  • En af de mange havterner der ynglede på øen

Tejst

  • Tejster var der overalt og ikke særlig frygtsomme

Historien fortsættes i del 2…